Unge og Afrusning

Hjælp til Unge med overforbrug af rusmidler

Hos Base2&Co tilbyder vi en tryg og professionel indsats for unge under 18, der oplever problemer med rusmidler eller afhængighed. Vores tilgang bygger på faglighed, omsorg og en individuelt tilpasset indsats, hvor vi støtter den unge i at skabe varige forandringer.

Afrusning og behandling kan være både fysisk og psykisk udfordrende, og derfor sikrer vi, at den unge får den nødvendige medicinske, psykologiske og pædagogiske støtte undervejs. Vi samarbejder tæt med sundhedsfagligt personale, kommunale instanser og familien for at skabe en helhedsorienteret indsats.

Vi arbejder ud fra en traume bevidst og anerkendende tilgang, hvor den unge mødes med respekt, forståelse og ærlig dialog. Mange unge med et problematisk forbrug af rusmidler har underliggende psykiske, sociale eller familiemæssige udfordringer – det hjælper vi med at afdække og håndtere.

Et forløb hos os kan omfatte:

  • Medicinsk overvåget afrusning i samarbejde med sundhedsfaglige aktører.
  • Psykosocial støtte, hvor den unge får hjælp til at forstå og bearbejde årsagerne bag sit forbrug.
  • Pædagogisk støtte og relationsarbejde, med fokus på selvværd, grænsesætning og sunde strategier.
  • Terapi, rådgivning og fællesskab, hvor den unge får redskaber til at tage kontrollen tilbage over sit liv.

 

Familieinddragelse, hvor det er muligt, for at skabe et stærkere fundament for fremtiden.
Vi ved, at behandlingen ikke kun handler om at stoppe misbruget – den handler også om at styrke trivsel, selvtillid og fremtidige muligheder. Derfor arbejder vi altid med en plan for videre støtte, som kan inkludere opfølgende behandling, uddannelsesvejledning og sociale indsatser.

Hos Base2&Co får den unge et engageret og forstående miljø, hvor man ikke bliver dømt, men mødt med støtte til at finde nye veje. Vores mål er at skabe et stabilt og trygt fundament, hvor den unge kan opbygge sunde relationer, opdage sine styrker og genfinde troen på en fremtid uden afhængighed.