Legater

 

 

Poul Traun-Pedersen

Legatet kan støtte forskning, studierejser og aktiv kongresdeltagelse, fortrinsvis indenfor øre-næse-halsspecialet.

Se vedtægter for legatet
Ansøgninger modtages løbende og behandles på førstkommende DSOHH’s bestyrelsesmøde, som afholdes 5 gange årligt (Se datoer for bestyrelsesmøder – klik her). Ansøgninger skal være indsendt senest en uge før datoen for det bestyrelsesmøde, hvor sagen skal behandles. Ansøgninger bedes påført cpr- eller SE nummer og skal fremsendes elektronisk som Word-fil og bilag i samlet PDF-fil til DSOHHs kasserer Kim Werther, Københavnsvej 80, 1. sal, 4000 Roskilde – Email: kasserer@dsohh.dk

Vedrørende støtte til kongresrejser og lignende gælder følgende:

  1. Der ydes kun støtte til dokumenteret aktiv deltagelse i kongresser. Dokumentation kan evt. fremsendes senere end ansøgningen, idet bestyrelsen kan beslutte at yde støtte under forudsætning af efterfølgende accept af foredrag/poster.
  2. Der skal foreligge dokumentation for kongrespriser m.v. (f.eks. kopi af program).
  3. Der ydes ikke diæter til kongresrejser.
  4. Hospitalsansatte ansøgere skal vedlægge dokumentation for at beløbet forinden er ansøgt hos arbejdsgiveren. Ligeledes skal det anføres hvis der i øvrigt søges støtte fra anden side.
  5. Efter kongresrejsen fremsendes regnskab med dokumentation af udgifter ved originale regninger og flybilletter.
  6. Ansøgning om støtte fra Legatet til deltagelse i møde/kursus skal indsendes før mødet/kurset finder sted.
  7. Studerende kan ansøge, hvis vejleder er medansøger og medlem af DSOHH.

Regler for mindelegatet:

Støtteprocedurer:

Der støttes 1. Ansøgning til aktiv deltagelse i kongresser med op til det ansøgte beløb 2. Faglige kurser med op til halvdelen af de samlede udgifter 3. Videnskabelige projekter støttes efter en konkret vurdering Der støttes ikke 1. Ansøgninger om hardware/software 2. Udstyrsanskaffelser med mindre disse er koblet til et videnskabeligt projekt 3. Løn 4. Pædagogiske kurser og kommunikationskurser mv.

Ansøgninger skal fremsendes elektronisk til DSOHHs kasserer Kim Werther, Københavnsvej 80, 1. sal, 4000 Roskilde som én samlet pdf-fil.

E-mail: kasserer@dsohh.dk

Regler for rejsestipendiet:

Beløbsramme:Maksimalt 20.000 kr. årligt. Det uddelte beløb må dog ikke overstige årets renteindtægter. Ingen enkelt ansøger kan tildeles mere end halvdelen af årets maksimale beløbsramme. Økonomiske hensyn kan betinge, at stipendiet suspenderes.

Ansøgeren skal:Være medlem af DSOHH. På rejsens tidspunkt være ansat under FAYL-overenskomst. Forpligte sig at meddele DSOHH’s medlemmer om resultatet af sin rejse ved en beretning ved førstkomne årsmøde efter rejsens afholdelse, idet ansøgeren betragtes som Selskabets udsending.

Ansøgningen skal:a. Angive formål med den planlagte rejse. b. Vedlægges et budget for rejsen. c. Fremsendes elektronisk som én samlet pdf-fil.

Rejseformål skal være:a. Studieophold af betydning for igangværende forskningsprojekt. b. Kongresdeltagelse af betydning for igangværende forskning og, hvor ansøgeren er foredragsholder. Dokumentation herfor vedlægges. Medforfatterskab kvalificerer ikke. c. Kursusdeltagelse af betydning for faglig klinisk udvikling.

Rejsemål skal være: Uden for Danmarks grænser.

Bedømmelse og udvælgelse:a. Foretages af DSOHH’s bestyrelse. b. Accepterede ansøgninger meddeles under formandens beretning ved ordinær generalforsamling. c. Accepterede ansøgere får direkte, skriftlig besked. d. Bestyrelsen kan undlade at uddele stipendiet.

Ansøgningsfrist og annoncering: Ansøgninger indkaldes med udsendelse af program for DSOHH’s forårsmøde med seneste frist 1 uge før dette, hvorved første behandling kan ske ved bestyrelsesmøde i tilslutning til forårsmødet. – Se datoer for bestyrelsesmøder – klik her

Ændring af regler for rejsestipendiet: Vedtages ved ordinær generalforsamling ved simpelt stemmeflertal under punktet “Indkomne forslag”.

Et legat uddeles med det formål at en speciallæge i otorhinolaryngologi, kan foretage et mindst 2 måneder langt klinisk videreuddannelsesophold på en udenlandsk institution med henblik på at fremme dansk otorhinolaryngologi hoved- og halskirurgi og audiologi til højeste internationale niveau. Der uddeles ikke til forskningsophold.

Legatet er på op til 50.000 kr og uddeles af DSOHH’s bestyrelse efter fællesansøgning fra speciallægen og den afdeling, som har speciallægen ansat. Legatet uddeles en gang årligt i forbindelse med DSOHH’s årsmøde og kun såfremt bestyrelsen af DSOHH vurderer at selskabet det pågældende år er i besiddelse af tilstrækkelige økonomiske midler til en uddeling. Legatet annonceres i forbindelse med indkaldelse til årets generalforsamling.

Betingelser for uddeling:
Ansøgeren skal vedlægge dokumentation for at arbejdsgiver er villig til medfinansiering, på mindst samme beløb som legatet.
Ansøgeren skal have været medlem af DSOHH i mindst et år.
Der skal foreligge dokumentation for udgifter i forbindelse med det kliniske ophold.
Efter det kliniske ophold skal erfaringer præsenteres ved førstkommende DSOHH årsmøde.
Efter det kliniske ophold fremsendes regnskab med dokumentation af udgifter ved originale regninger, flybilletter m.v.
Legatet udbetales til forskningskonto.
Ansøgning om støtte skal indsendes inden det kliniske ophold finder sted.

 

Ved Legater fra DSOHH vil ansøgningsfristen til uddeling af lagatprortioner være i relation til bestyrelsesmøderne.